Mortens Aften
På lørdag er det Mortens Aften, hvor vi i sympati med den stakkels Morten Bisp spiser, ja egentlig burde det være gås, men for de fleste danskeres tilfælde er det vist blevet en tradition med den ligeså mundvandsfremkaldende and.
Der findes et hav af forskellige ideer og opskrifter på den perfekte Mortens and, både de traditionelle og dem med et twist! Men hvis du endnu ikke har fundet favoritversionen, eller bare har lyst til at prøve noget nyt, finder du her en række bloggeres udgaver af den skønne andesteg.
Malou fra Klidmoster lokker med både Langtidsstegt and med fyld af kirsebær og kastanjer, Mortens and med glaserede kastanjer, Duck au Vin og Langtidsstegt and
Lars og Morten fra Grydeskeen disker op med både Sprødstegt andebryst og Langtidsstegt and
Kim fra Grillkokkerier frister med And serveret med hokkaidocreme og appelsin/blomme chutney og Grillet appelsinglaseret and
Marie fra Cocina Fragrante byder på thai inspirerede andebryster i rød karry
Drengene fra Gastromand har Confit de Canard, også kendt som confiterede andelår, på menuen
Nadia fra Foodfanatic har også lavet Confit de Canard – og kan derudover friste med Andebryst med karamelliserede løg og rødvinssauce og Andeconfit med rosastegt andebryst, rødbeder, syltede løg og portvinssauce
Søren fra Gastromad foreslår Andebryster med butternut-blåbær puré og en grillet gåsesteg til Mortens Aften
Sandra fra CPHFoodie lokker med en Sandwich med Confit de Canard
Kristian Kokkekniv har en Perfekt andesteg på menuen
Sara fra Saras Madunivers serverer både Langtidsstegt and og Chilistegte andelår med gudommelig kanelsky & rødbede/æblefad
Kasper fra Bergholts Opskrifter byder på både den traditionelle and og et par twistede variationer
Lars fra Sjønne’s Mad går imod strømmen med sine opskrifter på gås: Tartelet med confiteret canadagås og blåbærkompot, Rillette af canadagås og Farseret vildgås med rødbedepuré og perlebyg
Frederik fra Vinkreutzer har et par rigtig gode (og nogle overraskende!) bud på vinen til anden
Og ingen festmiddag uden dessert, som Stine fra Chokoladesansen har et bud på med sin syndigt lækre Chokoladekage med amarenakirsebær og marcipan